Vordingborgvej 392, Dalby, 4690 Haslev

MULIGHEDSRIG LANDEJENDOM BLANDT CHARMERENDE OMGIVELSER

På Vordingborgvej 392 udbydes nu et nedlagt landbrug, der fremstår velholdt og utroligt hyggeligt. Dette er hjemmet for jer, der ønsker ro, mens I stadig vil have mange muligheder, når det kommer til nem tilgang til motorvejen og hurtig adgang til større byer.

Ejendommen er i alt bestående af fire længer, der fordeler sig over et stuehus i to plan samt tre længer, der står som diverse stalde, lader og garage. Selve stuehuset disponerer over 170 kvadratmeter og giver jer fire soveværelser, to stuer, bryggers, entré, køkken, depot, repos og to badeværelser. Generelt er hjemmets indre præget af lyse farver og fine rum, der giver optimale forudsætninger for at skabe lige det hjem, som I kunne tænke jer.

De praktiske elementer kan holdes i bryggerset, hvor der desuden er installeret vaskefaciliteter, samt på depotet og de to badeværelser, der begge har separate brusenicher. Det ene badeværelse har desuden badekar! Begge stuer kan udsmykkes med behagelige sofasektioner, mens det ene rum er udsmykket med brændeovn: Her kan I hurtigt samles og nyde hinandens samvær! Selve køkkenet indeholder alle nødvendigheder og giver god arbejdsplads. Værelserne er særligt rummelige og kan indrettes med både senge, skriveborde og plads til leg: Og så er det ene værelse endda udsmykket med walk-in!

Med denne bolig får I utroligt meget for pengene, da de forskellige staldbygninger giver muligheder for lageropbevaring, den pladskrævende hobby, haveredskaberne, eller hvad I nu kan finde på! I kan da også parkere køretøjerne i en af længerne, og ellers er gårdspladsen oplagt til dette formål. Resten af jeres store have består af plads til afslapning samt en lille lund med æbletræer: I får samtidig en skøn udsigt udover omkringliggende marker og naturområder. Lyder det ikke godt?

Med denne placering befinder I jer lige i udkanten af Dalby, der byder på både indkøb, offentlig transport, parker, daginstitutioner og skole. Altså alt hvad I behøver, for at få hverdagen til at fungere. Fritidslivet kan da også komme til sin ret her, da I, udover sportsmuligheder, kan tage på ture til Gisselfeld Kloster og området derved eller tage et smut til Køge, der giver jer både shopping og kultur.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.