Lindenborgvej 161, Lindenborg, 4000 Roskilde

SPÆNDENDE VILLA MED VELETABLERET ERHVERSDEL

Flot villa med veletableret erhvervsdel
Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne smukke ejendom, som giver jer gode kvadratmeter, der egner sig til både beboelse og erhverv. Her står mulighederne for døren, og vi vil på det kraftigste anbefale jer at tage et ekstra kig på denne unikke bolig.

I hovedhuset får I masser af plads til at indrette jer, og dette står klart helt fra starten, hvor hjemmets rummelige entré med trappeopgang til førstesalen nok skal byde gæster velkommen med fornemmelsen af overskud. I stueplan finder I husets dejlige fællesarealer, der består af to store stuer, som er i åben forbindelse med hinanden, samt en rummelig og lys udestue, der giver jer endnu et hyggeligt sted at samles. I finder derudover et veldisponeret køkken, hvor plads heller ikke er en mangelvare, og slutteligt er der i stueetagen placeret et praktisk bryggers med vaskefaciliteter samt et godt badeværelse med separat brus. Træder I ovenpå, finder I hjemmets mere private værelsesafdeling, som råder over tre regulære værelser, hvor det største har adgang til et lækkert walk-in closet. Ovenpå er der ligeledes placeret et badeværelse såvel som et disponibelt rum og et stort, indbygget skab. Huset er gennemgående velholdt med blik for at møde både æstetiske og praktiske behov, så her kan I godt forvente, at hverdagen vil udspille sig i behagelige omgivelser.

Villaen placerer sig på en stor grund med en grøn og ugeneret have, som kan nydes fra den solrige terrasse, eller med fødderne solidt placeret i det bløde græs omkring bålstedet. Foran hjemmet finder I en kæmpe indkørsel med plads til adskillige biler, hvorfra der er indgang til den separate erhvervsdel, som på nuværende tidspunkt fungerer som blomsterbutik, og hvor flotte lokaler og god lagerplads giver mange muligheder.

Hele herligheden placerer sig midt i naturskønne omgivelser, hvor I er tæt på både vand og skov. Området lægger bestemt op til gåture i det fri, og der er ligeledes mange udflugtsmuligheder tæt på, hvad end turen går til stranden, Lejres historiske museumsoplevelser eller Roskildes mange tilbud. I bliver her en del af den charmerende by Gevninge, der ligeledes byder på både historie samt gode faciliteter for hverdagen, og I kommer derudover til at bo ud til en rolig men velfrekventeret vej, der giver jer en base uden for meget støj såvel som fin eksponering for butiksdelen.

Kunne dette være bolig- og erhvervsdrømmen for netop jer? Så kontakt os endelig for en fremvisning med det samme.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.