Frederiksborgvej 159, Himmelev, 4000 Roskilde

UNIK UDSIGTSVILLA MED MASSER AF PLADS. BUD MODTAGES

Det er bestemt ikke hver dag, at muligheder som denne byder sig til. I kan nemlig nu blive de nye ejere af Frederiksborgvej 159 - en 282 kvadratmeter stor 60'er-villa i tre etager til modernisering, som har en fuldstændig betagende udsigt over fjordens blå bølger.

Villaen ligger i anden række til fjorden, og selvom adressen siger Frederiksborgvej, ligger den godt tilbagetrukket fra trafikken på en lille, lukket boliglomme. Den 1.484 kvadratmeter store grund breder sig ud omkring ejendommen med både for- og baghave, og den grønne beplantning kræver minimal pasning og pleje. I stedet for at bruge weekenderne på at luge ukrudt, kan I i stedet læne jer tilbage i havemøblerne og nyde de rolige og private omgivelser på det vestvendte terrassemiljø - ej at forglemme den solrige udsigtsterrasse på førstesalen, hvorfra havudsigten kan nydes i ro og mag.

Det er en stor, veldisponeret og hyggelig bolig, der venter jer. De 282 boligkvadratmeter ledsages af 145 kvadratmeter kælder, og hjemmet præges af smukke, originale detaljer såsom gulve i fletparket, indbyggede opbevaringsløsninger og integreret pejs - hjemmet trænger dog til modernisering og istandsættelse, og I kan praktisk talt få det præcis, som I ønsker. Stueetagen rummer to værelser og et badeværelse, og dertil kommer de imponerende opholdsrum i form af både køkken-alrum og en stor stue, der ligger sig side om side. Førstesalen byder på to rummelige værelser med eget badeværelse samt en fantastisk udsigtsstue med direkte udgang til terrassen. Afslutningsvis byder kælderen sig til med garage, toilet og et hav af disponible rum, der kan anvendes, som I ønsker. Vi kunne fortsætte i en evighed, men vil vil meget hellere byde jer indenfor på en fremvisning.

Med hjemmet følger naturligvis en attraktiv beliggenhed, der sikrer en hverdag, som går op i en højere enhed. Udover at have et vue over fjorden, som de færreste kan matche, bor I nu i Himmelev blot 2 kilometer nord for centrum af Roskilde - en velfungerende by, der har det hele, og hvor I inden for gåafstand kan nå Himmelev Skole, børnehus, velassorterede indkøbsmuligheder og offentlig transport. Foruden den korte afstand til Roskilde har pendleren nem adgang til motorvejen, og prikken over i'et er uden tvivl området skønne natur, som indbyder til bl.a. gå- og løbeture hele året rundt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.