Sankt Hans Gade 41, 4000 Roskilde

UNIKT BOLIGKØB I FORM AF CHARMERENDE BYHUS MED EGEN HAVE

I får nu mulighed for at starte næste boligkapitel i et eftertragtet byhus, som sjældent ses på boligmarkedet. Velkommen til Roskildes hjerte, velkommen til Sankt Hans Gade 41.

Boligens 172 kvm fordeler sig over en stueetage og en førstesal, hvor alle kvm generelt vidner om sjæl og charme fra 1900-tallet. Dette mærker I bl.a. i de to stuer en suite, der prydes af lyse plankegulve og sprossede vinduer samt ligger i åben forbindelse til køkken-alrummet. Køkkenet holdes et tidløst design med enkle, hvide fyldningslåger, og alrummet rummer god plads til en mindre spiseafdeling. Herfra er der desuden adgang til en praktisk gang med skabsplads plus et pænt badeværelse, og så kan I fra alrummet også følge den dekorative trappe til førstesalen. Her venter en stor, møblérbar repos med fritlagte bjælker samt to gode værelser, hvor ét har eksklusiv adgang til badeværelse og walk-in.

Ejendommen er opført i 1900, og dette mærkes tydeligt på de indvendige indretningsløsninger, som bærer præg af 1900-tallets arkitektoniske stil. Dog står huset velholdt, og der er også siden blevet lavet opdateringer med respekt for hjemmets oprindelige udtryk; bl.a. blev der i 2018 lavet nyt tag. Udover et smukt udseende byder ejendommen også på egen, flisebelagt have med en sydvendt og solrig placering samt god plads til at indrette med både urtehave, havemøbler og grill. Derudover får I mulighed for at gøre brug af en overdækket terrasse og en stor carport med tilstødende skur, som kan tilgås bag ejendommen.

Adressen placerer jer i hjertet af Roskilde med alle byens hyggelige, praktiske og rare faciliteter lige ved hånden. Er I en børnefamilie med små eller større børn, kan I glæde jer over, at der kun er 5 min. på cykel til både skole og institution, ligesom at I heller ikke skal cykle meget mere for at klare indkøbene i supermarkedet. Leder I dog efter et lidt større butiksudvalg, kan I besøge Roskilde Gågades spækkede forretningsliv og gode cafémiljø, men trænger I derimod til ro og frisk luft, så tag 700 m. mod nord, hvor Roskilde Havn venter. For pendleren er det essentielt, at Holbækmotorvejen nemt kan tilgås fra adressen, ligesom at god offentlig transport i form af bus findes foran hoveddøren, mens Roskilde St. supplerer med diverse togforbindelser.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.