Ejendomsmægler Roskilde

Selvom vi er et fasttømret team, er vi på hold med dig

Lær os i DKBoligteam lidt bedre at kende
Vores navn forpligter – det er vi klar over. For kendetegnende for et team er, at man ikke kan gøre det alene. Man er nødt til at være flere, og det mindste team, man kan danne, ja det består af to. På kontoret er det os, Dan og Karsten – heraf initialerne, ’D’ og ’K’. Men sammen med vores kunder er vi ét kæmpestort team; Ét samlet hold i DKBoligteam.

Vi interesserer os for dig

Og vores ambition er at give dig tårnhøj, personlig service 
Vi er ikke helt almindelige i DKBoligteam. Vi vægter nemlig den personlige service højt! Derfor bringer vi os selv i spil, når vi er ude hos vores kunder – dét har vi faktisk altid gjort, nu gør vi det bare under eget navn.
Når du møder os, vil du derfor opleve, at vi er nærværende fra start til slut - uanset, om du er sælger, eller om du er køber til en bolig. Vi involverer os og lytter til, hvor du er i dit liv, og hvor du gerne vil hen. Vores nysgerrighed på dig og din boligsituation falder os helt naturligt, og vi vil gøre vores ypperste for at hjælpe dig med at indfri dine boligdrømme.
Vi spiller, med andre ord, på dit hold - altid!

Mød Dan Frederiksen

Den ene del af holdet bag DKBoligteam 
Dans vej ind i mæglerbranchen har ikke været traditionel – den har tværtimod været fuld af meningsfulde omveje under mantraet; Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert. Dan er nemlig oprindeligt uddannet tjener, og så har han en butiksuddannelse oven i hatten. Det var da også bag disken, at Dans åbenlyse talent for alt, der rimer på service, blev spottet. Da Danbolig prikkede ham på skulderen, var det kaldet, som Dan havde ventet på - efter i årevis at have drømt om en karriere inden for mæglerbranchen. 
Dét blev startskuddet til Dans karriere som ejendomsmægler og efter mange gode år hos Danbolig, kom Dan til Boligkompagniet i Roskilde, hvor han mødte Karsten. 
“Det er vigtigt for mig, at mine kunder får en god oplevelse - dét har været mit mål altid, og det er det fortsat. Jeg vil utrolig gerne have, at folk er trygge ved mig, fordi de ved, at jeg behandler dem godt.”  
Dan er altid i godt humør, og så han livsnyder med stort L. En af hans store passioner er god kaffe, som han har budt heldige cafégæster på i sin egen café i Roskilde. Netop Roskilde har været Dans base de sidste 25 år, og han kunne ikke forestille sig at bo noget andet sted. Dan er meget udadvendt, og han har et kæmpestort netværk i Roskilde, som han gør en dyd ud af vedligeholde.
Når han ikke dyrker sport, så er han statist på et filmbureau. Og hvis du synes, at Dan ser bekendt ud, så kan det være fordi, du har spottet ham i danske serier som Badehotellet og Sygeplejeskolen.
Kontakt Dan
Indehaver
Telefon: 22140070

Mød Karsten Juul

Den anden del af holdet bag DKBoligteam  
Karsten har +20års erfaring i mæglerbranchen og en baggrund som ejendomsmægler (MDE). Inden han startede på den uddannelse, læste han til finansøkonom, og det var her, at Karsten stiftede bekendtskab med mæglerfaget, da han valgte at gå i praktik hos en ejendomsmægler. Herfra tog karrieren fart, og elevpladsen blev hurtigt til en professionel passion inden for mæglerfaget. Siden da har Karsten sat utallige solgt-skilte op fra Nordsjælland til Roskilde - både under Nybolig, Home, Ivan Eltoft og Boligkompagniets faner, før han gik sammen med Dan og stiftede DKBoligteam.
Karsten er sportsmand, og han er fuldstændig grebet af paddle tennis. Golf nyder han, når tiden inviterer til det, og så elsker han fart over feltet på ski.
”Det bedste ved at være ejendomsmægler er, at jeg møder en masse forskellige mennesker hver eneste dag og på et tidspunkt i deres liv, hvor de har behov for rådgivning og sparring. Enten, fordi de skal fraflytte deres nuværende bolig, eller fordi de skal finde et nyt sted at slå sig ned. Dét er både en stor tillidsopgave og en udfordring, som jeg nyder og gør mit absolut ypperste for at løfte hele vejen rundt. Jeg elsker virkelig mit arbejde og jeg er stensikker på, at jeg også er ejendomsmægler om 20 år!”
Kontakt Karsten
Indehaver og Ejendomsmægler (MDE) 
Telefon: 3132 5213

Skal vi have hold i hanke med salget af din bolig?

Las os stå for salget
Vi påtager os udelukkende opgaver, hvor vi er velinformerede og føler os klædt på til at løse jobbet. Og der er ikke noget, vi er for fine til! Vi er til det hele - både den lille, etværelses lejlighed og den store, totalistandsatte villa. Vi spænder bredt på hele Sjælland - fra Roskilde og Lejre til Holbæk, Ringsted og København.
Ejendomsmægler Roskilde
Ejendomsmægler Roskilde